|
Post by Destiny on Jun 7, 2009 7:15:06 GMT -5
Destiny så lidt på sværdet der var mod hendes bryst, hun sukkede lettet, da han forsvandt igen. Hun så efter ham og nikkede lidt. "Okay, venner..." sagde hun roligt, men skreg så op, da hun kom til at læne sig tilbage, hun faldt ned fra grenen og ømmede sig utroligt meget. Hun kunne ikke rigtig rejste sig op igen, hun ømmede sig mere og mere, men så blev hun helt stille. Hun blev bevidstløs, men hendes øjne var dog stadig åbne, hun kiggede bare ikke rigtig efter noget.
|
|
|
Post by benigno on Jun 8, 2009 8:36:46 GMT -5
shumi skynte sig over til hende og da han opdagede at hun var bevidstløs tog han hende med ind i rumskibbet og lagde hende ned i en af de mange soveværelser der var der inde han tjækkede om hun havde brekket noget ved hjælp af kraften. han opdagede at hendes ene ben var brækket. så han lagde en fårbinding på og startede rumskibet mod et hospital får at hælbrede hende. da de nåede frem bar han hende ind og de lagde hende op på en båre. hun blæv indlagt til dagen æfter hvor de mente at hun ville vågne. han gik ud i sit rumskip og tog noget mad. ellers sad han ved hende hele tiden.
|
|
|
Post by Destiny on Jun 9, 2009 11:20:05 GMT -5
Destiny kneb bare øjnene hårdt sammen, da hun havde et frygteligt mareridt. Hun knurrede hænderne om sengekanten. "Neeej!" råbte hun pludseligt op, men det fik hende dog ikke til at vågne og hun bevægede hellere ikke rigtigt andet end hendes hænder for alt det andet kunne hun ikke bevæge? Alt er mørkt omkring mig, hvor er jeg henne? Midt i mørket skulle der gerne være en vej mod noget bedre, men jeg kan ikke finde den. Det å være en drøm, jeg har aldrig været her før, det er mørkt og jeg kan mærke kulden mod min hud. Det giver mig kuldegysninger dette sted. En eller anden få mig ud af dette kolde helvede. Jeg vil ikke være her længere.. - Hendes drøm fortsatte hele tiden og mørket lagde sig bare omkring hende, også omkring hende på hospitalet. En mørk sky lagde sig omkring hende, den var helt galt lige nu. Hun havde det skidt, men hvad kunne man gøre? Hun vred sig, men det var kun hovedet hun kunne bevæge. Og det brækkede ben bevægede sig bestemt ikke. "Få mig ud af mørket.." sagde hun bedende, men hun vidste slet ikke om nogen ville kunne høre det. En tåre trillede ned af hendes kinder, men hun åbnede endnu ikke øjnene.
|
|
|
Post by benigno on Jun 10, 2009 11:33:59 GMT -5
benigno lagde sin hånd på hendes ene kind og fik hende til at vågde med kraften. "det var noget af et styrt du tog der." sagde han med blid stemme. han rejste sig op og trak gardinerne fra "er du sulten vil du have noget at spise eller vil du bare vile dig let?" han gik hen og satte sig på hende seng." hvad drømte du om siden du sagde de ord mens du sov?" han gik over og fylte et glas vand som han gav hende. så satte han sig på hendes seng igen. "var det et mareridt eller hvad." han gik over til et af vindurende og så ud mod sit rumskip. så gik han hen og satte sig på sengen igen.
|
|
|
Post by Destiny on Jun 11, 2009 1:18:01 GMT -5
Destiny slog øjnene op med et sæt og så lige på ham, hun satte sig hurtigt op, men faldt så hurtigt til ro igen. Hun så lidt rundt, først anede hun ikke hvor hun faktisk var, men så gik det op for hende. Hun var på hospitalet. Hun så lidt på ham og rykkede sig lidt til siden, så han kunne sidde ordentlig i sengen, og ikke ville vælte ned. Hun tog imod glasset og fulgte ham med øjnene. "Vi kan godt kalde det et mareridt. Det er en drøm jeg har haft meget her på det sidste, det ender altid med at jeg forsvinder i mørket" sagde hun stille og så lidt ned i glasset og vandet. Hun smilte roligt til ham og tog sig lidt til hovedet, men lod så hånden ligge sig i sit skød ovenpå sengen.
|
|
|
Post by benigno on Jun 14, 2009 5:58:16 GMT -5
"okay" sagde han roligt. han satte sig på sengen igen. "er du ikke tørstig?" sagde han med blid stemme. han så på hende med rolige øjne. så gik han over og smurte en mad til hende. så satte han sig på sengen igen og så bare på hende "vil du gerne ud i rumskibet eller vil du vile dig lit mere?" spugte han med rolig stemme. så tog han glasset igen. og gik over og stillede det på plads. så satte han sig i en seng som var lige over får hendes, og så bare på hende med de samme rolige øjne.
|
|
|
Post by Destiny on Jun 15, 2009 8:36:41 GMT -5
Destiny smilte roligt til ham og tog imod den mad han havde smurt. Hun satte sig op i sengen og så lidt på ham. "Mange tak, men vi kan da godt gå ud. Der er en smule kedeligt i dette rumskib" sagde hun med et roligt smil på læben og vendte sig mod ham, så benene faldt ud af sengen og hun rejste sig op. Hun gik hen til ham og smilte lidt til ham. "Tak for at du hjalp mig" sagde hun taknemmeligt og satte sig på sengen samme seng ved siden af ham og kiggede lidt hen mod vinduet. Destiny rejste sig op og gik hen mod døren og vendte sig tilbage mod ham. "Skal du så med ud?" spurgte hun roligt.
|
|
|
Post by benigno on Jun 16, 2009 8:53:14 GMT -5
"det vil jeg godt hvor skal vi gå hen?" han gik ud af rumspibet sammen med hende. han så på hende og smilte blidt. så begynte de at gå. "hvor gammel er du?" spurgte han med blid stemme. før han vænte sig mod hende. så gik han viddere ind i skoven. han vænte sig mod hende og sagde "kommer du?"
|
|
|
Post by Destiny on Jun 18, 2009 1:14:20 GMT -5
Hun smilede roligt og fulgte efter ham mod skoven. Hun gik med rolige, men sikre skridt med ham. "Jeg har ikke noget bestemt sted, at gå hen til, så hvorfor ikke bare gå en tur?" spurgte Destiny med en blid stemme og så lidt rundt i skoven, da de var kommet der til. "Jeg er 19, hvad med dig?" spurgte hun med et mildt smil på læben og så lidt på ham.
|
|
|
Post by benigno on Jun 19, 2009 9:12:43 GMT -5
"jeg er også 19 har du et sted at bo og på vilken planet?" han gik viddere sammen med hende. de gik langt ind i den smukke skov. så satte han sig ned på en trastamme. og spurgte. "har du overhovedet et sted at gå hen?" spurgte han med blid stemme. han syntes at hun var en god ven selvom de ikke rigtig kænte hinanden. "du er en god ven slvom vi ikke rigtig kænder hinanden. jeg vil goddt betro dig mit liv vis det skulle være." han rejste sig igen og så hende dybt ind i øjnende. så begynte han at gå igen. *hvorfor virker hun så sød hele tiden. jeg ved ikke hvad der sker med mig.* han gik lidt viddere og standsede får at hører hendes svar.
|
|
|
Post by Destiny on Jun 19, 2009 10:56:54 GMT -5
"Jeg bor ikke noget bestemt sted lige nu, men jeg har længe boet på planeten Bespin, dog har jeg været mange steder efterhånden." svarede hun med et sødt og kærligt smil på læben, hun fulgte roligt efter ham gennem skoven. Hun så lidt rundt i skoven og sukkede så lidt. "Jeg er ked af at sige det, men jeg har en kæreste, dog har jeg ikke set ham meget længe, så er lidt bange for at der er sket noget eller at han bare har forladt mig, selvom jeg aldrig ikke ville tro, at han kunne gøre det" svarede hun stille og samlede hænderne foran sig, hun så lidt ned i jorden, imens hun fulgte efter ham gennem skoven. Hun håbede virkelig ikke at det ville ende galt, nu hvor hun faktisk havde fortalt, at hun havde en kæreste. Det skulle da i hvert fald ikke ødelægge deres venskab. Hun havde jo hellere ikke set Danny meget længe nu og hun savnede en at bruge sin tid sammen med.
|
|
|
Post by benigno on Jun 24, 2009 6:12:37 GMT -5
"okay du er i vert fald en rigtig god ven." han gik roligt viddere. "hvorfor har i ikke set hinanden i så lang tid?" spurgte han med blid stemme." og vil du ikke gerne se ham igen får jeg kan godt flyve dig der hen. skal jeg det?" spurgte han med blid stemme. "eller vil du bare blive her lidt?" sagde han og satte sig ned på et væltet træ. og roddede noget mus ud som hun kunne sede på. "skal vi ikke blive her lidt?" spurgte han "eller vil du tilbage i rumskibbet?" spurgte han med blød stemme. han sad og slappede af. han kunne godt tage sig en lur han var så sendsyg tret.
|
|