Lærdom?

[Destiny]

Destiyn grinede lidt, da han fortalte, at det nok var derfor at han blev kaldt lyset, nu kunne hun nemlig også se hvorfor han blev kaldt det. Hun fik dog et lille chok, da han lagde hånden på hendes kind, men hun smilte lidt over det. "Noget galt?" spurgte hun så, men det var der egentlig ikke nogen grund til, for skulle der være noget galt, når han lagde hånden på hendes kind? Det virkede dog lidt underligt, men alligevel godt.

[danny]

nej nej slt ikke nådt gladt jeg tænte bar på om de fælser som der er inde i mig er god eller forkerte.." sage han stille og så lidt ned i jorden han syntes det lød dumt men han var heller ikke skiker på om han sjulle sige det til hende

[Destiny]

Destiny smilte roligt til ham og lagde sin hånd ovenpå hans. "Det kan næppe være forkert" sagde hun med en rolig stemme og fjernede så igen sin hånd og så lidt ind i hans øjne med et blidt smil på læben. Hun skjulte dog sine egne følelser, da det ellers bare ville svække hende, hvis hun kom i kamp eller noget.

[danny]

han nyssed stille hendes kind han viste af det far for kert af ham og føle sån men hun vææked nådt i ham so han ikke kunne lade vær med af tænkke over han så lidt ned i jorden han hadt ikke prøvet af sige sån nolge ting før.

[Destiny]

Hun smilte et sødt smil til ham, men hun var ikke helt sikker på, hvordan hun skulle reagere på det. Skjule sine følelser, som hun altid gjorde? Eller vise dem for ham, da han faktisk virkede, som en meget flink fyr og sød var han nu også. Hun så lidt ned i jorden, da han også gjorde det. De var vist bare begge to generte. Hun var dog ikke så sikker på om hun skulle lade sine følelser få frit spil eller lade dem være lukket inde, som altid. Hun vidste heller ikke hvad hun skulle sige, det var som om hun vidste mindre og mindre, når hun var sammen med ham, som var hun virkelig forvirret.

[danny]

han så lidt på boxen det var som om den talte til ham men han vente blikke til bage på Destiny han ville heller hører på hende og se på henden han smile vamt til henden han hadt ikke modt en person som henden og han var blive glad for henden.

[Destiny]

Hun lod blikket hvile lidt på boxen, men den fik ikke hendes opmærksomhed ret længe, før hun vendte blikket tilbage til ham. "De virker anderledes end dem jeg har stødt på" sagde hun med et blidt smil på læben, det var ikke ondt ment, det var på en positiv måde, at han var anderledes og det skulle man jo være glad for.

[danny]

han grinde lidt han " det er du også " sag han stille med et smil han gik lædt tætter på henden det føltes ragtit med henden han kunne mærke af hun var lige så bange for af slippe sine føler lås som han var.

[Destiny]

Hun smilte blidt til ham og blev stående der hvor hun var. Hun lod sine hænder samle sig foran sig og kiggede lidt ned i jorden, hun var nervøs og det var ikke så let at ligge skjul på, som hun ønskede at det skulle være. "Det føles underligt" sagde hun efter lidt tid, selvom det egentlig ikke var meningen, at hun ville sige det højt.

[danny]

jeg hved det det syntes jeg også " sag han stille og kyssed henden stille han lage sine armen om henden så nådt af kappen dækked dem bække.

[Destiny]

Hun blev en smule overrasket, da han kyssede hende, hun trak sig lidt tilbage og så på ham. "Er det smart, hr.?" spurgte hun stille, da hun ikke vidste om det var en god idé at falde for hinanden, selvom hun syntes at han var meget sød.

[danny]

han bliv lige så overrasked som hun bliv danny vente sig om igen mod naturen " jeg hved det ikke " jeg har fødet af jeg mangeld et eller andte " sag han stille og ud på vakterne som holdet sig skuldt

[Destiny]

Hun så lidt på ham og håbede ikke at hun nu havde gjort ham trist, siden at han vendte sig væk fra hende. Hun gik hen ved siden af ham og så ud over den skønne natur, men hun vidste ikke hvad hun skulle sige. "Der er et tomrum inde i os alle, som skal fyldes ud med noget, som vi ikke ved, før vi har det" sagde hun roligt og lod blikket se ud mod naturen.

[danny]

hmmmmm ja det er ragtit men vi må jo ikke følle sån " sag han han vente han sig igen mod han sag det ikke på nolge ond måde " jeg er bange for vis der sker dig nådt ville jeg ikke kunne ør nådt " sag han stille

[Destiny]

"Jeg har det på samme måde med mine følelser, men tror mig jeg er en kvinde som godt kan forsvare sig selv" sagde hun med et smil, hun var jo vagt, og hun havde også haft en god Master til at lære hende de vigtigste ting omkring kamp og forsvar. Hun var ikke bange for noget, måske kun kærligheden, da det ikke var noget, hun kendte så godt til.